TopSpoT - Leptin sladrer til hjernen

Har du lagt et par ekstra kilo på i ferien, eller hører du til dem, der konstant føler, at du vejer for meget, så har du sikkert hørt denne sang alt for tit: ”Spis mindre og bevæg dig mere”. Nogen udtrykker det mere bramfrit med et ”Luk munden og let røven”. Men hvis det var så enkelt, så ville der ikke være så mange overvægtige i denne verden.

Leptin

Der er nemlig en naturlig forklaring, og den finder vi i hormonet Leptin. Det udskilles fra vores hvide fedtceller når vi spiser, og når du spiser sendes der løbende signaler til hjernen, som fortæller hvornår du er mæt. Det hvide fedtvæv er det du helst vil være fri for på mave, lår og baller, men opsamles af naturlige årsager, så du har noget at stå imod med, hvis du pludseligt skulle komme i en situation uden mad. Leptinen sikrer altså, at du har fedt nok på kroppen til dårlige tider, hvilket samtidigt medfører, at hjernen holder dit stofskifte i gang og din appetit i ave. Når du så indleder et vægttabsforløb, og dine fedtceller begynder at skrumpe, så ”sladrer” Leptinen til hjernen om, at du er i ”krise”, for den ved jo ikke, at det er noget du selv ønsker. Derfor sender hjernen signal til skjoldbruskkirtlen om at nedsætte dit stofskifte, og desværre også besked om, at øge din appetit.

Omvendt skulle man således tro, at de nyligt tillagte kilo skulle give masser af Leptin, og dermed besked til hjernen om at holde igen, men alt for ofte har vi moderne mennesker udviklet såkaldt Leptin resistens, så hjernen ikke modtager beskeden. Den vil derfor fortsat køre med reduceret stofskifte og øget appetit. En væsentlig faktor til Leptin resistens er alt for stort indtag af sukker, som får blodsukkeret til at stige, og blokerer Leptinens effekt i hjernen.

Altså: Reducerede fedtdepoter giver lav Leptin – eller opfattes sådan – som følge af Leptin resistens. Og så har vi dilemmaet, for lav Leptin øger stresshormonet, som lagrer fedt og forbrænder muskler, bremser stofskiftet og gør dig sulten, – og så er du slået tilbage til start igen. Ethvert forsøg på at tabe sig kræver derfor viljestyrke og disciplin, men det kan vi hjælpe dig med i TopMotion. Et ProfilTrim forløb på 4–8 uger og efterfølgende styrketræning har beviseligt givet blivende resultater, – og du motiveres hver gang af den personlige træner.

Jeg hører du vandt et væddemål om ikke at spise i 14 dage, og ikke sove i 14 nætter …
Hvordan i alverden bar du dig ad?

– Jeg sov om dagen og spiste om natten ...


Copyright © 2022 - TopMotion