Jeg skal ikke bestemme, om folk motionerer

Berlingske den 29. marts 2012

Professor Erik Richter har leveret det videnskabelige bevis for, at motion forebygger diabetes, og formentlig en lang række andre livsstilssygdomme. Han motionerer gerne selv, men lader andre om at løfte pegefingeren.

Af Marianne Fajstrup
Hvis du gør som flere og flere danskere, møder du som midaldrende op ved lægen med generel utilpashed, topmave og overvægt, for højt blodtryk, for meget kolesterol i blodet og tegn på begyndende sukkersyge. Hvis du kort sagt følger trenden og præsenterer symptomerne på såkaldt »metabolisk syndrom« for din læge, vil han eller hun som det første opfordre dig til at begynde at motionere.
Der er glimrende videnskabelig evidens for, at dine helbredskvaler kan løbes væk, og det er danske Erik Richters skyld - eller fortjeneste. Det får han i dag den store Novo Nordisk Pris for.
»Fysisk aktivitet har en beskyttende effekt mod følgerne af metabolisk syndrom, som omfatter en række ubehageligheder som hjertesygdomme, apopleksi og diabetes. Uanset man er tyk eller tynd, sænker motion risikoen, og den tilgrundliggende mekanisme er insulinfølsomhed,« siger Erik Richter, professor ved Forskningsgruppen Molekylær Fysiologi, Institut for Idræt, Københavns Universitet.
Når man mister følsomheden over for insulin og bliver insulinresistent, skal der mere insulin til at få samme virkning. Det er her, motionen kommer ind, fordi den ser ud til både at kunne styrke og måske i nogen grad erstatte insulins rolle.
Muskler i bevægelse er bedre til at optage sukker fra blodet end muskler i hvile. Det har Richter vist ved forsøg med både rotter og med mennesker, der til alt held er født med to ben og dermed en indbygget kontrolgruppe. Forsøgene kan bestå i, at det ene ben motioneres i en time, mens det andet holdes stille. Eller det ene ben lægges i gips, mens det andet bruges til at gå på. I begge tilfælde er musklerne, der får motion, langt bedre til at optage sukker.
»Der skal ikke så meget til. Efter en løbetur er insulinfølsomheden bedre i flere timer, og efter 10 dage i sengen er man insulinresistent. Vi ved allerede, at det forholder sig sådan. Nu prøver vi at finde ud af, hvorfor og hvordan det sker,« siger Richter, der har flere signalmolekyler i søgelyset, som ser ud til at udføre en insulin-lignende rolle i cellerne. Den viden kan måske føre til nye lægemidler til diabetikere - eller bare til folk der ikke kan eller vil motionere.
»Vi får aldrig en motionspille, der kan give alle de gode effekter af motion. Men enhver behandling, som øger insulinfølsomheden, er af interesse for at forebygge eller behandle følgerne af metabolisk syndrom, som er insulinresistens og tilhørende sygdomme som diabetes-2,« siger Richter, der understreger at han ikke noget har med »hop og spring«-delen af uddannelsen på Institut for Idræt at gøre.
»Jeg er fysiolog og interesserer mig for mekanismer inde i kroppen. Hvis min forskning kan appliceres til diabetes er det dejligt, men det er ikke det, jeg er ude efter. Viden driver al fremskrift.«
Danmark har med nobelpristager August Krogh en fin tradition for forskning i medicinsk fysiologi, men Richter er mere kendt i udlandet end herhjemme. I hvert fald er han meget lidt kendt i medierne i forhold til andre forskere i livsstilssygdomme. Det kan være, fordi den eneste motionsform, Richter kategorisk afviser at deltage i, er pegefinger-løft.
»Jeg hverken kan eller vil bestemme, om folk dyrker motion. Jeg prøver at finde ud af de her ting, fordi al fremskridt beror på viden, men det er helt op til det enkelte menneske, hvad de vil bruge den viden til. Andre kan så mene, at man i højere grad skal hjælpe folk med at træffe beslutning om, hvad der er rigtig og hvad der er forkert. Det gør de ganske glimrende«.
Erik Richter lever dog selv efter det budskab, han ikke prædiker: Han cykler hver dag fra hjemmet i Gentofte til arbejdet i August Krogh Bygningen i Universitetsparken, syv kilometer hver vej. Han løber i weekenden, og så står han på ski om vinteren og spiller golf om sommeren - »som man nu gør«.
»Ahr, jeg tror vel også selv lidt på, at det har en sundhedsmæssig betydning, ikke? Og så kan man spise meget mere dejlig mad, når man motionerer«.

Læs også "Motion hjælper uden vægttab"