toppen af motion, - på den eksklusive måde...

Hvem står bag TopMotion

Min krop kunne ikke mere
Min egen introduktion til TopMotion var på en kedelig baggrund. Jeg havde gennem en række år arbejdet med børn, men ryggen sagde stop. Efter 1½ års sygefravær og 2 smertefulde hospitals-indlæggelser fik jeg diagnosen, at jeg havde forstadiet til 2 discoprolaps’er, samt et forbud mod siddende arbejde og tunge løft. Jeg prøvede fysioterapi i 5 måneder, sammen med udvalgt motionstræning, men intet hjalp, og jeg havde fortsat konstant ondt i hofte og ryg. Terapeuten ville til sidst ikke behandle mig mere, før end at jeg havde fået en MR-scanning. Dette skete på Privathospitalet Hamlet, og resultatet viste, at jeg havde 2 udposninger som forstadier til discoprolaps, og fik beskeden, at jeg skulle træne resten af livet, for at undgå smerter, og det der var værre.

Vejen til et bedre liv
Jeg skulle nu finde et helt andet arbejde, og blev tilbudt at uddanne mig som instruktør i det daværende Concept 1010. Derfor kom jeg i gang med denne type træning, og allerede efter anden gang i maskinerne forsvandt mine rygsmerter, - og jeg har ikke haft dem siden. Jeg tabte 9 kg på et under 1 år, uden at ændre kostvaner, og jeg har det nu bedre end i mange år. Jeg besluttede derfor at tage chancen da den bød sig, og sprang til som franchisetager, - først med et center, og senere med 2 mere.

Resultaterne taler for sig selv
Speciallægen var temmelig skeptisk, og forstod ikke, at jeg på så kort tid kunne blive smertefri, men for mig betyder resultaterne mere end noget andet, og nu kan jeg dagligt glæde mig over alle de medlemmer, der på forskellig vis, opnår tilsvarende resultater. Selv om teorien bag denne træningsform er både logisk og dokumenteret, så er der intet i denne verden, der tæller mere end selve resultatet.

Det er jeg selv det bedste bevis på, - og jeg glæder mig til fremover, også at hjælpe mange andre til en bedre livskvalitet.

Velkommen i TopMotion

Mai-Britt Viby
Personlig træner, Indehaver

Læs mere om hvordan TopMotion kan hjælpe din krop - klik her

 

20 minutter om ugen holder dig i form

TopMotion ApS • Segnerøddalsvej 4 • 2970 Hørsholm
Tlf. 4447 1010 • mail(at)topmotion.dk